
Sæsoninfluenza viser sig ved en pludselig udtalt sygdomsfornemmelse ledsaget af høj feber med kulderystelser, muskelømhed, hoste og hovedpine. Almindeligvis bedres sæsoninfluenza efter 3–5 dage, og de fleste er raske efter 1 uge.
Hos nogle kan der dog opstå komplikationer, for eksempel lungebetændelse, som betyder at sygdommen varer længere. Det er primært ældre og kronisk syge som rammes af de komplicerede forløb.