Kan vaccination mod helvedesild reducere risikoen for blodpropper i hjertet, hjerneblødning og demens?
Formålet med DAN-ZOSTER forsøget er at undersøge, om helvedesildsvaccinen Shingrix® kan nedsætte risikoen for blodpropper i hjertet, hjerneblødning, hjertedød og demens hos personer på 65 år eller ældre.
Har du spørgsmål, kan du finde svar nederst på siden under Spørgsmål og svar. Du er også velkommen til at ringe til os på 88 30 01 02 på hverdage mellem 9.00–15.00.
Helvedesild (herpes zoster) skyldes, at skoldkoppevirus bliver aktiv igen senere i livet. Risikoen stiger med alderen og kan give et smertefuldt udslæt og hos nogle langvarige nervesmerter eller andre komplikationer, der kræver kontakt til sundhedsvæsenet. Noget forskning tyder på, at helvedesild kan være forbundet med en øget risiko for blodprop i hjertet, blodprop eller blødning i hjernen samt muligvis en øget risiko for at udvikle demens. Nogle studier peger desuden på, at helvedesildsvaccine måske kan reducere denne risiko, men der mangler store, grundige studier til at afgøre dette med sikkerhed.
Vaccination er den mest effektive måde at forebygge helvedesild på. Shingrix® er godkendt i Danmark og giver høj beskyttelse mod sygdommen. DAN-ZOSTER-studiet skal undersøge, om vaccinationen — ud over at forebygge helvedesild — også kan nedsætte risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser og demens hos personer på 65 år og derover.
Hvem kan deltage
Sådan foregår det
Du tilmelder dig DAN-ZOSTER-forsøget her på denne hjemmeside ved at klikke på knappen “Deltag i forsøget her” længere nede på siden.
Forsøget foregår på alle DLVS’ vaccinationscentre i Danmark. Hvis du ønsker at deltage, bliver der trukket lod mellem to grupper:
1. Vaccinationsgruppen, som modtager Shingrix®-vaccinen, og
2. Kontrolgruppen, som ikke får en vaccine som en del af forsøget.
Vaccinen gives i to doser med 2–6 måneders mellemrum. Derfor skal du ved tilmeldingen booke to tider på én gang, så hele vaccinationsforløbet er planlagt fra start. Kun halvdelen af deltagerne vil få vaccinen, men begge tider skal være reserveret inden lodtrækningen.
Når du har klikket på “Deltag i forsøget her” længere nede på denne side og booket dine to tider, kan du give samtykke til deltagelse på to forskellige måder:
1. Online: Du giver elektronisk samtykke med det samme. Lodtrækningen sker umiddelbart efter, og du får med det samme besked om du er tildelt vaccinationsgruppen eller kontrolgruppen.
2. Fysisk samtykke på klinikken: Du booker dine to tider men venter med at give samtykke til du møder op på klinikken første gang. Her vil du få mundtlig information og samtykke, hvorefter der trækkes lod på stedet. Hvis du bliver tildelt vaccinationsgruppen, kan du få første dosis med det samme. Hvis du tildeles kontrolgruppen, vil der ikke blive givet nogle vacciner. (Bemærk: Der skal bookes to tider gennem denne hjemmeside før det er muligt at møde op og give samtykke på klinikken. Det er ikke muligt at møde op og give samtykke uden at have booket to tider gennem denne hjemmeside).
Har du spørgsmål, kan du finde svar nederst på siden under Spørgsmål og svar. Du er også velkommen til at ringe til os på 88 30 01 02 på hverdage mellem 9.00–15.00.
Jeg bekræfter at have læst deltagerinformationen og set informationsvideoen